Radioaktivitet

 

Logaritmefunktionerne er interessante i forhold til radioaktivitet, da radioaktivt stof henfalder som en eksponentielt aftagende funktion af tiden.

 

At det er en eksponentielt aftagende funktion gør, at vi kan lave følgende funktion: m(t) = m0 at. I denne funktion står bogstaverne for følgende:

 

     m0 er vores begyndelsesværdi og betegner det antal gram, vi har af det radioaktive stof.

     t står for tidspunktet.

     m(t) fortæller hvor meget endnu ikke-omdannet radioaktivt stof i gram, der er tilbage.

     Grundtallet a skal være større end 0, men mindre end 1, da funktionen er aftagende.

 

 

Da vi gerne vil have Eulers tal e til at stå som fremskrivningsfaktor, laver vi nogle omregninger, fordi vi ved, at a = eln(a). Derfor byttes a ud med dette udsagn.

m(t) = m0 at <=> m(t) = m0 (eln(a))t <=> m(t) = m0  e-kt

     Her er -ln(a) blevet udskiftet med k, der kaldes henfaldskonstanten.

 

Vha. halveringstiden og nogle omregninger kan vi finde både femskrivningsfaktoren og henfaldskonstanten. I dette tilfælde vælger vi at kigge på en Radium-ion, der har en halveringstid på 1620 år.

Vi starter med at finde fremskrivningsfaktoren a vha. halveringstiden.

a = (1/2)(1/T) <=> a = (1/2)(1/1620) <=> a = 0,9995722

Med fremskrivningsfaktoren er det også muligt at regne sig frem til henfaldskonstanten, da vi jo tidligere indførte, at k = -ln(a).

k = -ln(a) <=> k = -ln(0,9995722) <=> k = 0,0004279

Dermed kan man altså skrive formlen på disse to forskellige måder:

     m(t) = m0 at => m(t) = m0 0,9995722t

     m(t) = m0 e-kt => m(t) = m0 e-0,0004279*t

 

I begge formler er m0 stadig vores begyndelsesværdi. For at få det illustreret, vil vi regne lidt mere på det hele. Vi sætter begyndelsesværdien til at være 1 g og får følgende skema og illustration:

t

0

100

200

300

400

800

1600

2000

m(t)

1

0,958

0,918

0,880

0,843

0,710

0,504

0,425