
Radioaktivitet
Logaritmefunktionerne er interessante i forhold til radioaktivitet, da radioaktivt stof henfalder som en eksponentielt aftagende funktion af tiden.
At det er en eksponentielt aftagende funktion gør, at vi kan lave følgende funktion: m(t) = m0 ∙ at. I denne funktion står bogstaverne for følgende:
m0 er vores begyndelsesværdi og betegner det antal gram, vi har af det radioaktive stof.
t står for tidspunktet.
m(t) fortæller hvor meget endnu ikke-omdannet radioaktivt stof i gram, der er tilbage.
Grundtallet a skal være større end 0, men mindre end 1, da funktionen er aftagende.
Da vi gerne vil have Eulers tal e til at stå som fremskrivningsfaktor, laver vi nogle omregninger, fordi vi ved, at a = eln(a). Derfor byttes a ud med dette udsagn.
m(t) = m0 ∙ at <=> m(t) = m0 ∙ (eln(a))t <=> m(t) = m0 ∙ e-kt
Her er -ln(a) blevet udskiftet med k, der kaldes henfaldskonstanten.
Vha. halveringstiden og nogle omregninger kan vi finde både femskrivningsfaktoren og henfaldskonstanten. I dette tilfælde vælger vi at kigge på en Radium-ion, der har en halveringstid på 1620 år.
Vi starter med at finde fremskrivningsfaktoren a vha. halveringstiden.
a = (1/2)(1/T) <=> a = (1/2)(1/1620) <=> a = 0,9995722
Med fremskrivningsfaktoren er det også muligt at regne sig frem til henfaldskonstanten, da vi jo tidligere indførte, at k = -ln(a).
k = -ln(a) <=> k = -ln(0,9995722) <=> k = 0,0004279
Dermed kan man altså skrive formlen på disse to forskellige måder:
m(t) = m0 ∙ at => m(t) = m0 ∙ 0,9995722t
m(t) = m0 ∙ e-kt => m(t) = m0 ∙ e-0,0004279*t
I begge formler er m0 stadig vores begyndelsesværdi. For at få det illustreret, vil vi regne lidt mere på det hele. Vi sætter begyndelsesværdien til at være 1 g og får følgende skema og illustration:
t |
0 |
100 |
200 |
300 |
400 |
800 |
1600 |
2000 |
m(t) |
1 |
0,958 |
0,918 |
0,880 |
0,843 |
0,710 |
0,504 |
0,425 |